Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Gæstehuset

Gæstehuset startede 1. februar 2015. Vi er 2 fuldtidsansatte tidligere dagplejere, og en pædagogisk assistent der har valgt at arbejde i gæstehuset, og vi er fast er i gæstehuset hver dag. Vi har til huse i samme bygning som legestuegrupperne og administration. Vi står selv for madlavning, og vi tilbyder både varm og kold, økologisk mad.
 
Vi bruger læreplanstemaerne som udgangspunkt i vores arbejde, på lige for med dagplejeren. Vi har en anerkendende tilgang til børnene, og vi bestræber os hele tiden på at se det enkelte barns ressourcer. Vi har en god fornemmelse af de ca. 60 børn vi har i dagplejen. Vi deltager i fastelavn, dagplejedag, børnefestuge, motionsløb og hvad der ellers er af fælles aktiviteter i løbet af året i dagplejen.
 
Gæstehuset åbner kl. 7 og lukker kl. 16.45, fredag kl. 16.00. Dagen starter med morgenmad indtil kl. 8.00. kl. 9.00-9.30 har vi samling, hvor børnene får tilbudt noget af spise. Til vores samling synger vi, laver rim og remser og læser en bog. Dette er over forskellige temaer, som varer 2-3 måneder. Vi arbejder med de samme temaer som legestuegrupperne, så vores samling vil altid indeholde noget, som børnene kan genkende fra deres faste dagplejer.
 
Efter samlingen laver vi forskellige aktiviteter, nogle gange planlagte og andre gange "griber" vi børnene i nuet og finder på noget spontant. Vores oplevelse er, at børnene fungerer godt med hinanden, selv om de ikke kommer fra samme legestuegruppe.
 
Vi har to ladcykler, som giver os mulighed for at komme på ture ud af huset, lidt længere end i nærmiljøet, men vi bruger også vores barnevogne til en gå tur til en legeplads eller andet i nærmiljøet.
 
Vi oplever ofte, at børnene kommer ind og besøger os i gæstehuset, når de er i legestue med deres faste dagplejer. Vores oplevelse er, at både forældre og børn er trygge ved at bruge gæstehuset, når deres dagplejer har ferie eller har andet fravær.
 
Dagplejens Gæstehus
Damgårdsvej 16
2620 Albertslund 

Tlf. 2166 0803